Domkirken

Domkirken er byens vartegn, som den knejser højt over de lave huse på bybakken. Allerede i 1100-tallet har der ligget en kirke her, bygget af granitkvadre. Opførelsen af den nuværende kirke er begyndt i midten af 1200-tallet, men først efter 1400 fik koret sit nuværende udseende.

Kapellerne for gamle Haderslevslægter stammer fra 1600-årene. Kirken er indviet til Skt. Marie eller Vor Frue, og den betegnes som en af de mest fuldkomne gotiske storkirker i Danmark.

Af gamle stik kan man se, at kirken engang havde et tårn mod vest, som imidlertid gik til under den store brand i 1627, som også lagde store dele af byen i aske. Kirken fik da en tagrytter, som siden har givet bygningen dens særpræg.

Kirken er restaureret flere gange - senest i årene 1940-51, da den fik sit nuværende lyse indre. Et af kapellerne er nu indrettet som mindekapel for Slesvigske Fodregiments faldne under den tyske besættelse 1940-45. Kirkens hovedorgel er Danmarks trediestørste, og her findes desuden det berømte Sieseby-orgel.

Fredag kl.12 trækker den eneste vagtparade uden for København gennem byen til domkirken, hvor der vendes et mindeblad for Slesvigske Fodregiments faldne. Kontakt turistbureauet for nærmere information om, på hvilke dage vagtparaden finder sted.

Hertug Hans

Den røde teglstensbygning lige nord for kirken husede oprindelig byens latinskole. Den blev oprettet af Hertug Hans den Ældre i 1567 som efterfølger for en lærd skole fra middelalderen, men sit nuværende udseende fik bygningen i 1735.

Den gamle middelalderby

Ved at krydse Nørregade og gå ind i Slotsgade, kommer man ind i den bydel, som rummer de ældste bevarede huse i byen. Flere af dem er bygget af Hertug Hans' slotsfunktionærer på Hansborg på grunde, som blev ledige, da det gamle Haderslevhus blev nedrevet.

Slotsgade

Slotsgade 20 er blevet restaureret for få år siden, og der blev gjort flere værdifulde fund, bl.a. vægmalerier fra 1600-tallet. I dag rummer huset Ehlers Samlingen, Nordeuropas største samling af lertøj.

I Slotsgade 22 finder du Haderslev Bymuseum. Huset blev bygget af Hansborgs arkitekt Hercules von Oberberg.

Også Slotsgade nr. 23 og 31 er i høj grad seværdige, og også i sidegaderne Højgade, Katsund, St. og Ll. Klinkbjerg finder man nyrestaurerede ældre huse. Slotsgade 31 fik i 1994 den fornemme internationale bygningsbevaringspris Europa Nostra for nænsom restaurering.

Slotsgade 33 rummer Borgerforeningen, samlingsstedet for de tysksindede i Haderslev.

Man fortsætter til Slotsgrunden, hvor det gamle Haderslevhus lå, og hvor huset nr. 2 er det tidligere sprøjtehus. Når man går videre ad Naffet, finder man en mindeplade for den gamle provstegård over døren til nr. 12.

Fra Naffet går man ned ad Sejlstensgyde og kommer forbi en statelig bindingsværksbygning, Holstenske Lansenerregiments ridehus, opført i 1792, da regimentet havde garnison i Haderslev.

Mere fra Hertug Hans tid

Fortsæt over Hertug Hansbroen og langs Møllestrømmen til Hertug Hans hospitalet. Det er oprettet i 1569 som bolig for fattige, syge og gamle. Hospitalet er udvidet og ombygget flere gange, men Hospitalskirken er nogenlunde uforandret og bruges nu som almindelig kirke. På dens sydside sidder Hertug Hans den Ældres våben som glasrude. På en af gavlene ses Frederik IV's monogram.

9. april

I hospitalets gård står en obelisk til minde om fire danske soldater, som faldt under kampen ved Sønderbro den 9. april 1940 om morgenen, da de tyske besættelsestropper rykkede ind i byen.

Der hvor Møllestrømmen er stemmet op for at skabe et tilstrækkeligt fald, ligger Slotsvandmøllen. Den er oprettet omkring år 1400, men den nuværende bygning rejstes under Frederik VI, hvis navnetræk ses på muren. To kanon-kugler over en blændet dør ud mod Sønderbro/Lavgade er minder fra en kamp ved Haderslev i 1849. Mølledriften er ophørt, og i dag rummer bygningen egnsteateret Møllen.

På Møllepladsen 2 ses Hiort Lorenzens mindeplade. Peter Hiort Lorenzen var den Haderslevkøbmand, som i 1842 chokerede den slesvigske stænderforsamling ved at tale dansk. Hans købmandsgård var i denne bygning.

Torvet

Fortsætter man op ad Lavgade - med byens gamle rådhus på højre hånd - kommer man til Søndertorv, som præges af smukke gavlhuse, til dels fra tiden kort efter den store brand i 1627.

Fra Torvet kan man dreje ind ad gaden Klosteret, hvis navn røber, at den i middelalderen førte til byens kloster for dominikanere (sortebrødre). I den røde bygning havde et af Sønderjyllands ældste dagblade, Dannevirke, til huse. Bladet oprettedes 1838 som talerør for de dansksindede og bestod som selvstændigt dagblad, indtil det i 1972 blev lagt sammen med Jydske Tidende.

Klosterkvarteret

Fortsæt ad Klosteret og passer Jomfrugangen med den gamle pumpe på hjørnet. Ad Hægersgade, som går tværs over dominikanernes gamle kirkegård, når man til Præstegade og drejer til venstre ad gitterlågen ind på Klosterkirkegården, som ligger smukt med udsigt over Haderslev Dam.

På kirkegården findes bl.a. gravene for Peter Hiort Lorenzen og Niels Chr. Nissen, Dannevirkes første udgiver. Desuden to fællesgrave for faldne i krigen 1848-50, et tysk mindesmærke for 210 faldne fra 1. verdenskrig og helt ude mod Damparken det store mindesmærke for 112 dansksindede, der faldt i samme krig.

Haderslev Dampark

I Damparken ses en mindesten for frihedskampens ofre 1940-45, og der er både ældre og moderne skulpturer.

Fortsætter man til højre gennem Damparken, møder man ud for Hotel Norden statuen af Peter Hiort Lorenzen.

Ned til Dammen ligger også byens nye kulturhus Bispen, hvor bibliotek, aktivitetshus og byhistorisk arkiv samt spillestedet Månen har til huse.

Man kan også gå tilbage ad Præstegade til Apotekergade, hvor man til højre ser den hvide bygning som før husede Hjorteapoteket, oprettet i 1557 af hertug Hans. Under Apotekergade nr. 11 er bevaret kælderen til den præsteskole, der i middelalderen var knyttet til domkirken.

Går man fra Præstegade til venstre ad Bispegade, kommer man forbi stedet (udfor Papas Pizza) hvor der i gadebelægningen er det markeret, hvor Bispeporten lå - udgangspunktet for vejen til Ribe.

Fortsætter man ad Storegade til broen over omkørselsvejen ser man til venstre Gl. Haderslev Kirke. Gl. Haderslev er et selvstændigt sogn, som tidligere nærmest gik rundt om hele byen. Kirken er indviet til Skt. Severin eller Skt. Søren og nævnes allerede i 1309. Det høje tårn fik den dog først i 1912.

På kirkegården findes ned mod Damparken graven for Laurids Skau, den unge bonde, som i 1843 på det første møde på Skamlingsbanken vakte opsigt ved sin tale for det danske sprog, og som indtil sin død i 1864 hørte til den sønderjyske danskheds førende skikkelser. Han boede på Mariegården i byens nordlige udkant.

Når man går tilbage ad Storegade, kan man ved Bredgade dreje ind i Gåskærgade, hvor man finder Harmonien, som siden midten af forrige århundrede har været samlingsstedet for byens og omegnens dansksindede befolkning. I Harmoniens "hvide sal" har både Frederik VII og Christian X været gæster.

Omtrent lige over for Harmonien ligger den tidligere Katedralskole, bygget i 1853. Det var her, digteren Edvard Lembcke var lærer, da han inspireret af egnen særlig omkring Haderslev Dam skrev sangen "Du skønne land med dal og bakker fagre". Bygningen rummer nu en del af kommunens administration.

Man passerer byens nye rådhus og kommer ud i Nørregade.

Op til venstre ved Gammelting ligger den store kaserne, opført til den tyske garnison i 1885-88. Kasernen er nu hjemsted for 3. Jyske Brigade. Hvert år den 4. maj kl. 21 holdes på Kasernepladsen en lysfest til minde om Danmarks befrielse i 1945.

På Gammelting står også byens genforeningssten.

Når man går over lyskrydset ved Gammelting og mod øst ad Aastrupvej, kommer man til Museum Sønderjylland Haderslev. Det er landsdelens arkæologiske hovedmuseum og rummer en righoldig udstilling om Sønderjyllands oldtid med bl.a. en kopi af Skrydstruppigens dragt fra bronzealderen og det store våbenofferfund fra jernalderen, som blev gjort i Ejsbøl Mose lige uden for byen. Der er også en omfattende udstilling om Haderslev og omegn i nyere tid.

Til museet hører også en frilandsafdeling med en række bygninger fra østeregnens landsbyer.

Haderslev er en typisk oplandsby, som også i dag er handelscentrum for et stort område. Den er mere forretningsby end industriby. Der findes dog efterhånden en del virksomheder i nye industriområder nord og syd for byen. Byen var hovedby i det nu nedlagte Haderslev Amt og er fortsat stiftby i Haderslev Stift, som omfatter det østlige Sønderjylland og Vejle Amt.